17. februar 2015 - Forskellighed

17. februar 2015

Se flere billeder her: http://goo.gl/rW2usZ

Denne dag skulle vise sig at stå i forskelighedens tegn, - eller som nogen kalder det, “diversity”. Det vil du opdage efterhånden. Man kan ikke rigtig sige, at byen Funchal er omkranset af klippevægge. Den er klippevæggene. Derfor går der også en hejs op til en Tropisk Have, der har utallige plantesorter samlet i haven. Lidt som Botanisk Have i Aarhus, bare fra hele verden og så står planterne tættere og der er mange flere. Vi kunne gå lidt rundt og nyde især blomsterne, som der ikke er så mange af, her midt i den maderianske vinter (18 grader). Alligevel mangler nogle træer løv. En lille cafeteria tilbyder lidt frokost, så det skulle vi lige have. Vi kom til at dele bord med et engelsk par. Han var tidligere IT-medarbejder, men havde fået tilbudt pension som 50-årig, hvilket han tog imod. Vi sludrede om gamle dage, da hans kone lige ville fodre en lille fugl, - den lignede vel en rødkælk. Han kendte den og sagde, at den så lidt anderledes ud her end hjemme i England. Vi blev enige om at Madeira var Europas Galapagos, hvor små mutationer skaber nye racer.

Mit kamera løb endnu engang tør for strøm. Jeg mistænkte derfor portugiserne for at sælge mig dårlig strøm, som kun kunne holde halv så lang tid, som dansk strøm. Jeg kunne nu bare lade Sonja tage billederne. Jeg lånte hendes en gang imellem. Vi var egentlig på vej ned med hejsen igen, da vi så en lille terrasse under stationen, hvor vi kunne sidder og nyde solen og en øl. Vi sad der længe og lod solen bage på os og i det hele taget slappe lidt af.

Vel nede gik vi et karnevaloptog i møde. Solen bagte og folk havde taget opstilling langs ruten. Da optoget endelig kom, var det et meget folkeligt optog uden indblanding fra religionen. De optrædende havde masker på, som formentlig forestillede politikere. Nogle mænd var klædt som kvinder, men de lignede bestemt ikke “drags”. I det hele taget mange forskellige typer, men musikken begyndte at gå mig på nerverne. Heldigvis var der en restaurant på havnen, formet som små telte, som solgte øl udenfor i solen. Der tilbragte vi lige lidt tid, indtil der var ryddet op efter optoget. Jeg bestilte bord der, men vi havde lige en times tid, så vi slentrede videre ud vest på. Vi havde ikke gået langt, før vi opdagede en klippepynt yderst på havnen. Der gik folk på toppen, hvor der også stod et par palmer. Det måtte vi lige se. På vejen derhen kom Columbus og hans gode skib Santa Maria ind i havnen. Det er en kopi, som sejler turisterne ud på Atlanterhavet. Nu var den så ved at lægge til kaj. Jeg vil sandelig håbe for Columbus og hans besætning at den rigtige Santa Maria var størrer end kopien.

Vi gik nu hen til pynten. Det viste sig at være verdens mindste stat iflg. Guiness Book of Records. Se mere på http://fortesaojose.com/. For øjeblikket er der ingen indbyggere, bortset fra kattene. Der er gratis adgang, men man lægger et par mønter til vedligeholdelse og mad til kattene. Noget mærkeligt og syret. Ikke en statsdannelse, jeg er vant til.

Vi var sultne, så vi gik tilbage til restauranten og spiste. Igen fisk. Blæksprutter og derefter sværdfisk (tror jeg nok) grillet på en pind. Det smager herligt. Sværdfisk er lidt tørt, men bliver rigtig smagfuld, når den bliver grillet.

Så er der sådan set ikke mere at sige om den dag. Jeg håber du, fandt nogle “forskelligheder”.