15. februar 2015 - Ankomst

Flere billeder her:http://goo.gl/Md3JGM

Søndag, den 15. februar 2015

Vi sidder i flyet til Madeira i Tirstrup. Endnu engang er vi heldige at have fået god benplads ved nødudgangen. Den kønne unge stewardesse kommer ned ad midtergangen for at se om alle har spændt sikkerhedsselen. Passagerene lige foran os bliver bedt om at tage armlænet ned. "Ska'n neij?" spørger passageren. "Ja, den ska' neij" svarer den søde stewardesse og smiler. Jo, det er rigtig, vi skal med Århus Charter på ferie.

I går havde vi besøg af mine brødre med deres familier. Vi mødtes i den nye Moesgaard Museum. Vi spiste lige en medbragt sandwich, hvorefter vi skulle se den nye udstilling om bronze- og jernalderen. En fantastisk udstilling, der meget koncentrerede sig om Illerup Ådal, hvor et stort slag foregik nogle hundrede år før Kr.f. Sejrherrerne ofrene de slagnes våben. Det kunne vi nu betragte, sammen med interaktive foredrag om emnerne. Selve slaget var illustreret ved at man stod mellem to store skærme, hvor de to store skærme viste de to hære over for hinanden. Man følte sig virkelig midt i kampen, da de løb mod hinanden.

Man bestiller bil hjemmefra, så man kan tage den lige fra lufthavnen til hotellet. Smart, men det kan være lidt svært at finde rundt i Funcial, - men nu om dage har man jo elektronisk rejseleder. Så det gik nogenlunde. Ikke så snart vi var tjekket ind viste det sig at det værelse vi skulle bo på ikke havde WiFi. Det er jo så nødvendig som rindende vand, men åbenbart ikke på Madeira. Vi lader os nu ikke gå af mindre væsentlige hindringer, så vi gik ned i byen. Der var stadig lidt karneval og mange unge mennesker dansede ved et lille interimistisk teater. Nede ved havnen fandt jeg hurtigt en lille udendørs café hvor jeg fik et par glas hvidvin, mens jeg nød solen sammen med Sonja. Hendes tålmodighed holdte ikke til at se mig nyde vinen, så hun trissede lidt rundt. Klokken 16:30 var der introduktion fra rejselederen til Madeira. Hun talte uafbrudt i en time, kun kortvarigt afbrudt af få spørgsmål fra de ret gamle tilhørere, som havde været her før. Jeg spurgte også lidt, blandt andet om en parkeringsplads. Hun viste nogle officielle og en gratis ved et andet af rejsebureauets hoteller. Om jeg lige kunne finde det, - helt umuligt. Jeg kunne sagtens finde kasinoet, som skulle ligge lige over for parkeringskælderen, - men nej. Sulten og irritabel kørte jeg ned mod den restaurant, hvor vi skulle mødes. Lige ved “hejsen” fandt jeg en af de officielle parkeringskældre og tog det. Så kunne vi mødes ved restauranten. Sonja var gået derhen og havde nydt de små gader, mens mit adrenalinniveau var steget foruroligende. Restauranten var anbefalet af rejsevejlederen, ligesom menuen. Det skulle være stegt fisk med banan ovenpå!! Forreten var en fiskesuppe. God, men set bedre. Vi kom i snak med et par svenskere fra Vipperöd i Skåne. De var rigtig søde og jeg fik en diskussion med manden om kernekraft. Han havde været med på Barsebäck. Han havde affundet sig med kernekraftens skæbne. Det var helt hyggeligt, at diskutere sådan et gammelt emne fra 70’erne. Jeg hev de gamle argumenter frem, som han resigneret nikkede “Ja” til. De virkede faktisk som om de gerne ville have Skåne tilbage til Danmark. Jeg har nu ingen planer om at efterligne Putin og sende små, grønne mænd over grænsen til Sverige.

På vejen hjem gik vi lige forbi karnevalspladsen og nu var der liv. Der blev danset på livet løs i farverige gevanter til meget insiterende rytmer.Jeg tog mange billeder af de flotte dansere og Sonja kiggede skævt til alle mændene med kameraer rettet mod pigerne, der bar gevanterne.